Tilbered spareribsene som anvist. Kog majskolberne 4 min. i letsaltet vand og grill dem et par minutter, vend jævnligt. Skær majskernerne af kolberne og vend dem i en marinade af tacosauce, limesaft og olie. Krydr med salt. Halver rødløget og skær det i meget tynde skiver. Halver cherrytomaterne. Halver chilien, fjern kernerne og skær den i meget fine tynde strimler. Bland rødløg, cherry tomater, chili og persille med majskernerne og lad salaten trække lidt. Smør de to tortilla med tacosauce og drys med cheddar. Læg de to andre på som låg og grill/bag dem ca. 6 min. til osten er smeltet. Skær tortillaerne i slices og server dem til spareribsene sammen med salaten. |